Mistrivsel

Når børn mistrives – hvordan kroppen kan afsløre det, før ordene gør

Hvis du står med et barn, der virker mere uroligt, træt eller presset end tidligere, er du ikke alene

Mange forældre oplever perioder, hvor deres barn ændrer adfærd, bliver mere følsomt eller begynder at reagere på måder, de ikke helt forstår.

Måske kommer der flere konflikter.

Måske klager barnet over ondt i maven.

Måske bliver søvnen dårligere.

Eller måske virker dit barn bare ikke helt som sig selv.

I den seneste tid har børn og unges mistrivsel fyldt meget i både medierne og på Folkemødet. Flere fagpersoner, organisationer og politikere peger på behovet for tidligere hjælp og et bredere blik på barnet.

Og måske er det netop her, vi skal starte.

Ikke med at lede efter fejl hos barnet.

Men med at blive nysgerrige på det, barnet prøver at fortælle os.

Derfor er emnet vigtigt for mig

Som børnefysioterapeut møder jeg børn og familier i mange forskellige livssituationer.

Nogle kommer til mig på grund af motoriske udfordringer.

Andre på grund af søvnproblemer, uro i kroppen eller tilbagevendende smerter.

Og nogle kommer, fordi de som forældre mærker, at deres barn ikke trives – uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor.

Men min interesse for børn i mistrivsel kommer ikke kun fra mit arbejde.

Den kommer også fra livet som mor.

Jeg har selv stået med et barn i mistrivsel.

Jeg kender følelsen af bekymring.

Jeg kender tvivlen.

Jeg kender de mange spørgsmål.

“Er det bare en fase?”

“Er der noget, jeg overser?”

“Hvordan hjælper jeg bedst mit barn?”

Som forælder kan det føles ensomt at stå i.

Man vil så gerne gøre det rigtige, men ofte findes der ikke én simpel løsning.

Den erfaring har gjort mig endnu mere optaget af at forstå det hele barn.

Ikke kun symptomerne.

Ikke kun adfærden.

Men også kroppen, nervesystemet, sanserne, relationerne og hverdagen omkring barnet.

For gennem både mit arbejde og mine egne erfaringer har jeg lært, at børn sjældent er problemet.

De reagerer på noget.

Og når vi bliver nysgerrige på det, barnet prøver at fortælle os, åbner der sig ofte nye muligheder for forståelse og støtte.

Hvad handler mistrivsel egentlig om?

Mistrivsel er ikke en diagnose.

Det er et tegn på, at noget i barnets liv er blevet svært at håndtere.

Det kan handle om:

– Krav i skole eller institution
– Sociale udfordringer
– Forandringer i familien
– Belastninger over tid
– Søvnproblemer
– Smerter eller fysisk ubehag
– Bekymringer og stress

Mistrivsel kan se meget forskellig ud fra barn til barn.

Nogle børn bliver stille.

Andre bliver vrede.

Nogle trækker sig.

Andre bliver mere urolige.

Hvorfor er det vigtigt at reagere tidligt?

Jo tidligere vi opdager signalerne, desto større er muligheden for at støtte barnet.

Sundhedsstyrelsen fremhæver betydningen af tidlig opsporing, tidlig indsats og tværprofessionelt samarbejde omkring børn og familier. Det handler om, at barnet mødes af de rette fagpersoner på det rette tidspunkt.

Det handler ikke om at skabe bekymring.

Det handler om at skabe forståelse.

Mistrivsel sidder ikke kun i hovedet

Når vi taler om mistrivsel, kommer fokus ofte til at handle om tanker og følelser.

Men kroppen er også en vigtig del af fortællingen.

Krop og nervesystem hænger tæt sammen.

Derfor kan belastninger vise sig som:

– Ondt i maven
– Hovedpine
– Søvnproblemer
– Uro i kroppen
– Træthed
– Spændinger
– Motorisk uro
– Manglende energi
– Flere konflikter

Nogle gange reagerer kroppen længe før barnet selv kan sætte ord på, hvad der er svært.

Det vigtigste budskab

Når børn mistrives, er de sjældent problemet

Deres reaktioner er ofte et signal.

Et signal om, at noget er blevet svært.

Derfor handler det sjældent om at få barnet til at tage sig sammen.

Det handler om at forstå, hvad barnet prøver at fortælle os.

Ingen faggruppe kan løfte opgaven alene

Noget af det, der har fyldt i debatten om mistrivsel, er behovet for flere faglige perspektiver omkring barnet.

Sundhedsstyrelsen beskriver tværprofessionelt samarbejde som en vigtig del af den tidlige og forebyggende indsats for børn og familier.

Børn har brug for voksne, der samarbejder.

Forældre.

Pædagoger.

Lærere.

Sundhedsplejersker.

Psykologer.

Læger.

Og nogle gange også en børnefysioterapeut.

Ikke fordi kroppen er hele forklaringen.

Men fordi kroppen er en del af fortællingen.

Hvor passer en børnefysioterapeut ind?

Det spørgsmål får jeg ofte.

Og svaret er vigtigt.

Jeg behandler ikke angst.

Jeg stiller ikke psykologiske diagnoser.

Jeg erstatter ikke psykologer, læger eller psykiatrien.

Men jeg kan bidrage med et vigtigt perspektiv på barnets trivsel.

Som børnefysioterapeut arbejder jeg med:

– Kroppen
– Bevægelsen
– Sanserne
– Nervesystemet
– Søvn
– Belastning og restitution
– Barnets hverdag

Jeg ser ofte børn, hvor kroppen fortæller noget, før ordene gør.

Og her kan små justeringer i hverdagen nogle gange skabe mere ro, overskud og handlekraft.

Når kroppen har brug for mere ro

I Små Skridt møder jeg børn og familier, hvor kroppen på forskellige måder fortæller, at noget er blevet svært.

Nogle børn har svært ved at finde ro i kroppen.

Nogle bliver hurtigt overbelastede af hverdagens krav og indtryk.

Nogle kæmper med søvn, motorisk uro, mange konflikter eller store følelsesudsving.

Andre er blevet stille, trækker sig eller virker trætte af ting, de tidligere havde lyst til.

Selvom årsagerne kan være forskellige, ser jeg ofte den samme fællesnævner:

Et nervesystem, der har været på overarbejde gennem længere tid.

Derfor har jeg udviklet forløbet:

RO I KROPPEN

Et online forløb til børn og familier, hvor fokus er at skabe mere ro, kropslig balance og overskud i hverdagen.

Forløbet er til familier, der oplever:

– Motorisk uro
– Sansemæssig overbelastning
– Søvnudfordringer
– Mange konflikter eller nedsmeltninger
– Vanskeligheder med følelsesregulering
– Ventetid på udredning
– Bekymring for barnets trivsel

Målet er ikke at ændre barnet.

Målet er at forstå barnet bedre.

At skabe mere ro omkring barnet.

Og at give familien konkrete redskaber, som kan bruges i hverdagen.

Derfor giver hjemmebesøg mening

Når jeg kommer hjem til en familie, møder jeg ikke kun barnet.

Jeg møder hverdagen.

Jeg ser omgivelserne.

Jeg ser rutinerne.

Jeg ser det, der fungerer.

Og det, der er svært.

Det giver ofte nogle andre perspektiver end dem, vi får i et kliniklokale.

Mit mål er ikke at finde fejl.

Mit mål er at skabe overblik.

At finde de små skridt, som passer til netop jeres familie.

Forældrene er nemlig den vigtigste ressource i barnets trivsel og udvikling, og derfor handler en stor del af mit arbejde om at støtte og guide jer med konkrete greb, som kan bruges hjemme hos jer.

Hvad kan du gøre allerede i dag?

Hvis du er bekymret for dit barns trivsel:

Start med at være nysgerrig

Hvad prøver barnet mon at fortælle?

Kig efter mønstre

Hvornår bliver det sværest?

Efter skole?

Om aftenen?

I bestemte situationer?

Husk kroppen

Hvordan sover barnet?

Har barnet energi?

Er der uro, spændinger eller smerter?

Tal med nogen

Du behøver ikke stå alene med bekymringen.

Hvornår giver det mening at søge hjælp?

Hvis du oplever, at bekymringen varer ved, eller at hverdagen bliver sværere for barnet eller familien, kan det være en god idé at søge faglig sparring.

Nogle gange handler det ikke om store løsninger.

Nogle gange handler det om at få nye øjne på situationen og en enkel plan for næste skridt.

Du behøver ikke stå alene med bekymringen

Som forælder er det helt naturligt at blive i tvivl.

Mange familier oplever perioder, hvor hverdagen bliver mere krævende.

Det betyder ikke, at du gør noget forkert.

Det betyder blot, at dit barn – og måske hele familien – har brug for lidt ekstra støtte lige nu.

Nogle familier har glæde af et hjemmebesøg.

Andre har brug for sparring online.

Derfor tilbyder jeg både hjemmebesøg og onlineforløbet RO I KROPPEN, så støtten kan tilpasses netop jeres barn, jeres familie og jeres hverdag.

Book gratis afklarende samtale

Du behøver ikke være sikker på, hvad der er det rigtige næste skridt.

Sammen kan vi skabe overblik og finde den løsning, der passer til jeres familie.

For store forandringer begynder ofte med små skridt. 💛


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *