FAQ - Små Skridt

Ofte stillede spørgsmål om babyer, motorik og børnefysioterapi

Mange forældre på Djursland, i Hornslet og Aarhus omegn bliver i tvivl om deres barns motorik, uro eller smerter i kroppen.

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg oftest møder som babyfysioterapeut ved hjemmebesøg i Syddjurs, Rønde, Egå og omegn.

Baby (0–12 måneder)

Min baby græder meget – kan det skyldes spændinger i kroppen?

Nogle babyer reagerer med uro, gråd eller svært ved at finde ro, hvis kroppen er spændt eller har svært ved at finde balance.

Det kan fx vise sig ved:
– uro i kroppen
– ubehag i bestemte stillinger
– tydelig favoritside
– svært ved maveleje

Et lille greb i hverdagen kan være at give barnet variation i stillinger i løbet af dagen og lege korte stunder på gulvet sammen.
Hvis uroen fortsætter, kan en fysioterapeutisk vurdering give ro og retning.

Det er noget, jeg ofte ser ved babyer jeg møder til babyfysioterapi i hjemmet. Det er ret almindeligt, at babyer i perioder foretrækker én side.

Men hvis favoritsiden bliver tydelig over tid, kan det påvirke symmetrien i bevægelsen og nogle gange give fladt baghoved. Et lille greb kan være at placere spændende legetøj eller tale til barnet fra den side, barnet normalt ikke vender mod.

Hvis asymmetrien fortsætter, kan det give mening at få det vurderet tidligt.

Mange babyer synes i starten, at maveleje er svært. Det kræver styrke i nakke, skuldre og ryg.

Start gerne med korte stunder – fx 30-60 sekunder ad gangen flere gange i løbet af dagen, eksempelvis hver gang jeres barn bliver puslet. Maveleje på din brystkasse eller hen over dine ben kan også være en god start.

Hvis barnet fortsat bliver meget frustreret i maveleje, kan en vurdering hjælpe med at finde årsagen.

Søvn hænger ofte sammen med regulering og kropslig ro. Hvis kroppen er meget spændt eller urolig, kan det gøre det sværere at finde dyb ro i søvnen.

Nogle gange kan små justeringer i håndtering, stillinger og bevægelse hjælpe kroppen til mere ro.

En vurdering kan give overblik over, hvad der er relevant i netop jeres situation.

Det er almindeligt, at babyer i en periode får en flad side af baghovedet. Men hvis det bliver tydeligt, eller ikke ændrer sig over tid, kan det være en god idé at reagere.

Ofte hænger et skævt eller fladt baghoved sammen med en favoritside, hvor baby:
– kigger mest til én side
– ligger i samme position
– har svært ved at variere bevægelser

Jo tidligere man hjælper kroppen i bedre balance, jo lettere er det at rette op.

Du kan selv starte med at:
– variere hvordan din baby ligger og løftes
– stimulere den side, baby ikke selv vælger
– lave små lege på gulvet i løbet af dagen

Hvis du er i tvivl, kan en vurdering give ro og konkrete redskaber.

De fleste babyer begynder at trille omkring 3–6 måneders alderen – men der er stor variation.

Det kan være relevant at være opmærksom, hvis din baby:
– ikke viser tegn på at rulle
– kun triller til én side
– virker stiv eller usikker i bevægelse

Du kan støtte dit barn ved at:
– lege på gulvet hver dag
– motivere med legetøj til begge sider
– give plads til bevægelse og variation

Hvis du er i tvivl, kan en vurdering give ro og konkrete greb til hverdagen.

Det er noget mange forældre oplever. For nogle babyer handler det om, hvordan kroppen oplever stillinger og skift. Nogle positioner kan føles utrygge eller ubehagelige.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:
– bliver ked af det ved løft og skift
– spænder i kroppen
– protesterer ved puslebord eller barnevogn
– har svært ved at finde ro i stillingen
Du kan støtte dit barn ved at:
– lave rolige og forudsigelige overgange
– holde god kropskontakt under løft
– give barnet lidt tid til at “lande” i stillingen

Når kroppen oplever mere tryghed, bliver situationen ofte lettere. Hvis det fortsætter, kan en vurdering give ro og konkrete greb til hverdagen.

Det er meget almindeligt – især i de første måneder. Mange babyer finder ro i tæt kropskontakt, hvor de kan mærke varme, bevægelse og tryghed. Det hjælper kroppen med at falde til ro.

Det kan fx vise sig ved, at baby:
– vågner når du lægger ham fra dig
– falder hurtigt i søvn i dine arme
– har svært ved at finde ro alene
Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe rolige og genkendelige putterutiner
– lade baby falde helt til ro, før du lægger ham
– give tryghed gennem berøring og tæt kontakt

Når kroppen bliver mere tryg i søvnen, bliver det ofte lettere at sove selv. Hvis det fylder meget, kan en vurdering give konkrete greb til mere ro omkring søvn.

Det er noget mange forældre bliver bekymrede over. Når babyer spænder eller “skyder ryggen”, kan det være kroppens måde at reagere på uro eller ubalance.

Det kan fx vise sig ved, at baby:
– spænder sig bagover i løft
– laver flitsbue på puslebordet
– virker urolig i kroppen
– har svært ved at finde ro

Det handler sjældent om, at noget er galt – men om hvordan kroppen har det.

Du kan støtte dit barn ved at:
– lave rolige og forudsigelige bevægelser
– holde god kropskontakt ved løft
– hjælpe kroppen ind i mere samlede stillinger

Når kroppen får mere ro og støtte, bliver spændingen ofte mindre. Hvis det fylder, kan en vurdering give konkrete greb til hverdagen.

Hvis du kan genkende noget af det hos din baby, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder babyfysioterapi med hjemmebesøg på Djursland og i Aarhus omegn.

Book her

Småbørn (1–5 år)

Mit barn virker motorisk usikkert – er det normalt?

Der er stor variation i børns motoriske udvikling.
Nogle børn har bare brug for lidt mere erfaring med bevægelse.

Hvis dit barn ofte falder, undgår bestemte lege eller virker usikker i kroppen, kan det være et tegn på, at motorikken har brug for lidt støtte.

Et enkelt greb kan være at lege mere på gulvet sammen – fx små tumlebaner med puder og madrasser.

Hvis usikkerheden fortsætter, kan en vurdering give retning for næste skridt.

Ja, nogle børn oplever uro i kroppen, fordi nervesystemet har svært ved at regulere tempo og stimuli.

Det kan vise sig ved:
– mange nedsmeltninger
– svært ved overgange
– uro ved stillesiddende aktiviteter

Bevægelse i løbet af dagen – fx tumleleg, klatring eller skubbe-/trække-lege – kan hjælpe kroppen med at regulere bedre.

Hvis uroen fylder meget i hverdagen, kan en vurdering give overblik og konkrete redskaber.

Tågængeri kan have forskellige forklaringer.

Hos nogle børn er det en vane.
Hos andre kan det hænge sammen med spænding i kroppen eller sansemotorisk regulering.

Hvis barnet konsekvent går på tæer over længere tid, kan det være relevant at få det vurderet.

Nej.

Jeg arbejder med barnets funktion og trivsel – uanset om der er en diagnose eller ej.

Mange familier kommer blot fordi noget i kroppen eller hverdagen driller lidt, og de ønsker en faglig vurdering og konkrete greb.

Ja – men det er værd at være nysgerrig på hvorfor. Nogle børn undgår fysisk leg, fordi de føler sig usikre i kroppen.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:
– hurtigt giver op i bevægelseslege
– undgår at klatre, hoppe eller løbe
– foretrækker stille aktiviteter

Det handler sjældent om dovenskab – men ofte om manglende kropslig tryghed.

Du kan støtte dit barn ved at:
– lege aktivt sammen i trygge rammer
– starte i det små med simple bevægelser
– skabe succesoplevelser i kroppen

Når barnet får gode erfaringer, vokser lysten til bevægelse. Hvis du er i tvivl, kan en vurdering give konkrete greb til hverdagen.

Ja – men det er værd at være nysgerrig på hvorfor. Nogle børn reagerer på tøj, fordi kroppen oplever det som ubehageligt eller forstyrrende.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:
– bliver frustreret ved påklædning
– ikke vil have bestemte materialer på
– reagerer på sømme, mærker eller stramt tøj
– har svært ved skift og overgange

Det handler sjældent om vilje – men ofte om, hvordan barnet mærker sin krop.

Du kan støtte dit barn ved at:
– lade barnet vælge mellem to sæt tøj
– skabe ro og god tid omkring påklædning
– tage udgangspunkt i det tøj, barnet føler sig tryg i

Når kroppen oplever mere tryghed, bliver modstanden ofte mindre. Hvis det fylder i hverdagen, kan en vurdering give konkrete greb til jer.

Ja – men det er værd at være nysgerrig på udviklingen. Børn lærer at gå i forskelligt tempo, og nogle er først godt i gang omkring 15–18 måneder.

Det kan fx være relevant at kigge nærmere, hvis barnet:
– ikke rejser sig op selv
– ikke går langs møbler
– virker usikker i stående stilling

Du kan støtte dit barn ved at:
– lege på gulvet med bevægelse
– lade barnet øve sig i at rejse sig ved møbler
– skabe trygge rammer for små skridt

Hvis du er i tvivl, kan en vurdering give ro og konkrete greb til hverdagen.

Ja – og det er noget, mange børn oplever i perioder. Nattesøvn hænger tæt sammen med, hvordan kroppen og nervesystemet har haft det i løbet af dagen. Hos nogle børn kan mareridt hænge sammen med uro i kroppen eller svært ved at finde ro.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:
– vågner og er ked af det
– har svært ved at falde til ro igen
– virker uroligt i kroppen – også om dagen

Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe rolige og genkendelige rutiner før sengetid
– give kroppen ro gennem stille leg eller nærvær
– hjælpe barnet med at lande i kroppen inden søvn

Når kroppen får mere ro, bliver søvnen ofte også mere tryg. Hvis det fylder i hverdagen, kan en vurdering give konkrete greb til bedre ro og søvn.

Er du i tvivl om dit barns motoriske udvikling, kan en vurdering give ro og konkrete redskaber.

Book her

Større børn og unge (6–15 år)

Mit barn har smerter i kroppen – kan det være overbelastning?

Ja, smerter hos børn og unge kan ofte hænge sammen med vækst, sport eller generel belastning.

Det kan fx være smerter i:
– knæ
– hæle
– ryg
– hofter

Justering af belastning, bevægelse og styrke kan ofte hjælpe kroppen tilbage i balance.

Nogle gange skyldes det smerter eller motorisk usikkerhed.
Andre gange kan det handle om regulering eller overbelastning.

En vurdering kan hjælpe med at finde årsagen og give konkrete greb til at støtte barnet tilbage i bevægelse.

Ja – men det er værd at være nysgerrig på mønsteret. Smerter i ben og knæ kan hænge sammen med vækst, sport eller belastning i kroppen.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:
– får ondt efter aktivitet
– klager sidst på dagen eller om aftenen
– begynder at undgå bevægelse

Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe balance mellem aktivitet og pauser
– være opmærksom på gentagne belastninger
– give kroppen ro, når den siger fra

Hvis smerterne fylder eller gentager sig, kan en vurdering give ro og konkrete greb.

Ja – mave og krop hænger ofte tæt sammen. Hos nogle børn kan mavesmerter hænge sammen med spænding, uro eller belastning i kroppen.

Det kan fx vise sig ved:
– tilbagevendende ondt i maven
– ingen tydelig fysisk forklaring
– sammenhæng med hverdag, skole eller aktivitet

Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe ro og pauser i hverdagen
– have fokus på bevægelse og afspænding
– være nysgerrig på hvornår smerterne opstår

Hvis det gentager sig, kan en vurdering give overblik over, hvad kroppen har brug for.

Det er en situation mange forældre oplever. Nogle gange handler det ikke om lyst – men om hvordan kroppen føles.

Det kan fx skyldes:
– smerter eller overbelastning
– motorisk usikkerhed
– træthed i kroppen

Du kan støtte dit barn ved at:
– være nysgerrig frem for at presse
– skrue ned for krav og op for tryghed
– finde bevægelse i mindre og overskuelige rammer

Når kroppen får gode erfaringer igen, kommer lysten ofte tilbage. Hvis du er i tvivl, kan en vurdering give retning.

Ja – det ser man også hos større børn.
Når kroppen er i uro, kan det være svært at finde ro – både fysisk og mentalt.

Det kan fx vise sig ved:
– svært ved at sidde stille
– uro i kroppen
– svært ved at falde til ro

Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe faste rammer og rytme
– give plads til bevægelse i løbet af dagen
– hjælpe kroppen med at lande før pauser og søvn

Hvis det fylder i hverdagen, kan en vurdering give konkrete redskaber.

Ja – kroppen spiller ofte en rolle.
Hovedpine hos børn kan hænge sammen med spænding i nakke, skuldre og kropsholdning.

Det kan fx vise sig ved:
– hovedpine sidst på dagen
– ømhed i nakke og skuldre
– sammenhæng med skærm eller skole

Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe variation i stillinger
– give pauser fra skærm
– støtte bevægelse og afspænding

Hvis det gentager sig, kan en vurdering give konkrete løsninger.

Ja – og det er noget mange børn oplever i perioder. Indsovning hænger tæt sammen med, hvor rolig kroppen er, når barnet skal sove. Hvis kroppen stadig er “oppe i gear”, kan det være svært at finde ro.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:
– ligger længe vågen
– har svært ved at finde en god sovestilling
– virker uroligt i kroppen
– kalder flere gange efter jer

Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe en rolig og genkendelig putterutine
– skrue ned for tempo og stimuli inden sengetid
– hjælpe kroppen med at lande gennem stille leg eller nærvær

Når kroppen falder til ro, bliver det ofte lettere at falde i søvn. Hvis det fylder i hverdagen, kan en vurdering give konkrete greb til mere ro ved sengetid.

Ja – og det er en situation mange familier står i. Når børn går på nedsat tid, handler det ofte om, at kroppen eller nervesystemet er belastet og har brug for pauser for at kunne være med.

Det kan fx vise sig ved, at barnet:
– bliver hurtigt træt eller overvældet
– har svært ved at finde ro i kroppen
– reagerer med uro, ondt i maven eller hovedpine
– mister overskud i løbet af dagen

Det handler ikke om vilje – men om hvor meget kroppen kan rumme lige nu.

Du kan støtte dit barn ved at:
– skabe rolige pauser og restitution i hverdagen
– have fokus på forudsigelighed og struktur
– hjælpe barnet med at lande i kroppen efter skole

Når kroppen får ro og de rette rammer, kan overskuddet ofte bygges op igen – skridt for skridt. Hvis det fylder i jeres hverdag, kan en vurdering give konkrete greb til at støtte jeres barn bedst muligt

Er du i tvivl om dit barns smerter eller bevægelse, kan en vurdering give ro og retning. Jeg tilbyder hjemmebesøg på Djursland og i Aarhus området.

Book her

Hjemmebesøg og behandling

Hvordan foregår et hjemmebesøg?

Et hjemmebesøg foregår roligt og i jeres tempo. Vi starter med at tale om jeres bekymring og jeres hverdag. Derefter observerer jeg barnet i leg og bevægelse.

I får typisk:
– en faglig vurdering
– manuel behandling ved behov
– 2–3 konkrete greb til hverdagen
– en enkel plan for næste skridt

Når behandlingen foregår hjemme hos jer, kan jeg se barnet i sine naturlige omgivelser, og redskaberne bliver lettere at bruge i jeres hverdag. Jeg tilbyder fysioterapi til baby og børn som hjemmebesøg på Djursland, i Syddjurs, Norddjurs og Aarhus omegn.

Nogle gange er ét besøg nok.

Andre gange giver et lille forløb bedst mening, fordi vi kan følge barnets udvikling og justere undervejs.

Vi finder altid den løsning, der passer bedst til jeres barn og hverdag.

Så stopper vi op.

Vi følger altid barnets tempo og holder pauser efter behov.
Målet er, at barnet føler sig trygt og mødt.

Praktiske spørgsmål

Nej.
Du kan kontakte mig direkte.

Behandlingen foregår primært som hjemmebesøg hos jer.

Jeg kører ud til familier på Djursland, Hornslet og Aarhus omegn.

Ofte stillede spørgsmål om babyer, motorik og børnefysioterapi

Baby (0–12 måneder)

Min baby græder meget – kan det skyldes spændinger i kroppen?

Småbørn (1–5 år)

Mit barn virker motorisk usikkert – er det normalt?

Større børn og unge (6–15 år)

Mit barn har smerter i kroppen – kan det være overbelastning?

Hjemmebesøg og behandling

Hvordan foregår et hjemmebesøg?

Praktiske spørgsmål

Når tvivlen fylder